Ballerina Bulldog

- et undervisningsforløb om symbolik og indre styrker

Museum for Papirkunst er Nordens eneste specialmuseum for kunst, kunsthåndværk og design i papir; og netop papirkunstens symboler rummer potentiale til samtaler om indre styrker.

Når vi møder udfordringer på livets vej, skal vi foretage valg, som har betydning for os selv og vores udvikling. Vores styrker og bevidsthed herom er med til at definere, hvordan vi møder disse udfordringer og netop derfor, skal vi bevidstgøre unge om deres unikke styrker. Ballerina Bulldog er et undervisningsforløb målrettet 7.-8. klasse, som med afsæt i kunstens symboler har til formål at understøtte unges tro på sig selv og de valg, de tager - troen på, at de kan overkomme de udfordringer, de møder, på livets vej.

Ballerina Bulldog er udviklet i samarbejde med Jammerbugt Kommunes kulturtilbud, Den Kulturelle Rygsæk, hvor kommunens 7. klasser årligt besøger Museum for Papirkunst til et undervisningsforløb om kunst, symboler og indre kraftværktøjer. Med støtte fra KulturKANten har museet nu mulighed for at tilbyde undervisningsforløbet til hele Region Nordjylland. 

Under forløbet arbejder eleverne koncentreret med symbolik og får herefter til opgave at visualisere deres egne styrker i form af symboler. Målet med forløbet er at lade unge bruge kunsten til at reflektere over sig selv og deres medmennesker, blive bevidste om egne og andres styrker og reflektere over, hvordan man kan møde de udfordringer, som livet byder. Forløbet har kunstner Bit Vejles koncept, ‘Ballerina Bulldog’, som omdrejningspunkt. Konceptet består af 22 papirklip og en kortfilm med figuren, Ballerina Bulldog.

Alt det praktiske 

  • Der skal afsættes 1-2 lektioner forinden undervisningsgangen med formidleren, hvor forløbets forberedelsesmateriale gennemgås af læreren.

  • Du vil som lærer få tilsendt forberedelsesmateriale til undervisning i klassen. Det rummer uddybende materiale om symbolik og ‘powertools’.

  • Undervisningsforløbets udgifter afholdes af KulturKANten og er derfor gratis for jeres skole.

  • Formidleren ankommer til skolen 30 minutter før undervisningsstart.

  • Vi medbringer materialer til undervisningsforløbet. Skolen stiller projektor eller smartboard til rådighed.

Undervisningsforløbet varer 3 lektioner og foregår i jeres klasseværelse: 

  • Introduktion til museets udstillinger.

    • Samtaler om symbolik med udgangspunkt i kunstværker af Bit Vejle.

  • Eleverne folder en nipnapper til senere brug.

    • Værktøj til videndeling.

  • Pause.

  • Individuel øvelse med fokus på egne styrker.

  • Introduktion til Ballerina Bulldog og hendes 22 ‘powertools’.

  • Ballerina Bulldog-film og samtale om symbolik.

  • Klip dit eget ‘powertool’.

  • Færdiggørelse af nipnapperen og opsummering af tilegnet viden.

  • Tak for i dag - alle elever får en fribillet til museet.

Book et gratis forløb med Ballerina Bulldog

Udfyld nedenstående skema, og vi kontakter dig for endelig bekræftelse.

Kontakt til museets kulturformidler:

Sofia Illeborg Gad
sofia@museumforpapirkunst.dk
+45 6012 9492

Museum for Papirkunst
Ilsigvej 2, 9492 Blokhus/Hune
www.museumforpapirkunst.dk

Projektet er støttet af: