Paper IN SITU - Yuko Takada Keller

8. marts 2022 - 16. januar 2023

Paper IN SITU er en ny udstillingsrække på Museum for Papirkunst som giver mulighed for direkte møde med papirkunsten og papirkunstnerens arbejdsproces. Første kunstner er Yuko Takada Keller (Japan og Danmark).

D. 8.-10. marts 2022 kunne du som gæst på vores kunstmuseum møde kunstneren Yuko Takada Keller, når hun skaber sine ”soft sculpture” installationer som består af tusinder af små foldede papirmoduler hængende i luften.

D. 14.-16. januar 2023 kunne du igen møde Yuko Takada Keller og følge med i nedtagningsprocessen af udstillingen.

Udstillingen kan ses i hele perioden fra 8. marts 2022 til 16. januar 2023.