
Nyd Bit Vejles papirklip
i din hverdag
Vi indgår aftaler med kunstforeninger, virksomheder og lignende om udlån af vores satellitudstilling – en samling af Bit Vejles psaligrafiske blade. Det er også mulig at booke foredrag.
Skriv til os, så kontakter vi dig om satellitudstilling
Bit Vejles psaligrafiske blade
Bit Vejle klipper sine psaligrafiske værker i to lag hvidt papir. Der findes således to identiske originaler, hvoraf den ene bearbejdes med lysægte akrylmaling. Disse originaler er reserveret til udstillinger verden over og i den permanente udstilling ved Museum for Papirkunst. For at imødekomme den store efterspørgsel fra samlere og andre kunstinteresserede fremstiller Bit Vejle også sine værker som psaligrafiske blade. Mens de psaligrafiske klip, der kan ses på Museum for Papirkunst, er skabt med saksen som eneste værktøj, har Bit Vejle til de psaligrafiske blade udviklet en avanceret, digital flertrinsteknik, der gør det muligt at skabe laserskårne klip i udsøgt kvalitet.
Et nummereret psaligrafisk blad kan sammenlignes med et litografi, der også fremstilles i en serie med begrænset oplag. Bladene adskiller sig fra udstillingsoriginalen ved indlagte, håndlavede detaljer. Hvert blad nummereres, stemples og signeres. Materialerne er specielt udvalgte fine art-produkter. Værkpapiret er syrefrit Hahnemühle 918 i 150 - 280 gr/m2.
